Få hjælp til annoncering på Facebook
Danske brugere
Online hver dag
Online flere gange om dagen
Markedsføring på Facebook – Danmarks største sociale medie
Ligegyldigt hvilken branche du er i, så er dine kunder højst sandsynligt på Facebook. For langt de fleste virksomheder giver det derfor mening at investere i markedsføring på Facebook.
Markedsfør dig på din Facebook virksomhedsside
Virksomhedssider på Facebook er en rigtig god idé til firmaer, der ønsker at dele nyheder og få en mere personlig kontakt til deres målgruppe og netværk. Det giver i høj grad også mening at bruge virksomhedssider i sin markedsføring på Facebook, da man har mange forskellige muligheder – konkurrencer, annoncering og direkte kontakt.
I modsætning til f.eks. Linkedin, som er meget arbejdsorienteret og ‘professionel’, så er Facebook en mere uformel mediekanal.
Der er således altid plads til sjove historier og billeder fra firmaarrangementerne, hvilket er med til at gøre virksomheden mere ‘personlig’.
På trods af den uformelle tone, som man ofte finder på Facebook, er det naturligvis vigtigt at din profilside også afspejler din virksomheds brand på professionel vis. Vi hjælper dig gerne godt i gang med brugen af din profilside, så du kan bruge den effektivt i forbindelse med din markedsføring på Facebook!
Hvis du bestiller en Facebook virksomhedsside hos os, får du følgende med:
- Oprettelse af siden
- Indsættelse af kontaktoplysninger
- Indsættelse af virksomhedsbeskrivelse
- Design af siden, herunder indsættelse af coverbillede og logo/profilbillede
- Udarbejdelse af jeres første opslag, som lægges ind på siden.
Herefter kan I selv begynde at lægge opslag, nyheder og billeder ind på siden og langsomt øge antallet af følgere.
Målrettet markedsføring på Facebook
Det er ikke nok blot at have en Facebook-side, specielt ikke i 2020. Kunderne finder dig ikke af sig selv. Du er nødt til at gøre brug af virksomhedssiden først.
Ikke alle har tid eller lyst til at lægge en markedsføringsstrategi for det sociale medie, men dette tilbyder vi også at hjælpe med.
Vi har både aktivitets- og annonceringsløsninger, så vi kan stå for planlægning og udarbejdelse af opslagene på din Facebookside, samt udarbejdelse af målrettet annoncering.
Facebook Aktivitetspakke
En Aktivitetspakke indeholder at vi hjælper med at lave opslag på din Facebook virksomhedsside, som både kan indeholde tekst, billeder, video, tilbud eller links til din hjemmeside.
Vi sørger naturligvis for at optimere opslagene ud fra vores erfaring i hvad der virker inden for markedsføring på Facebook, og vi kan f.eks. også optimere opslagene, så de offentliggøres når jeres Facebook-følgere er online. Dermed er der en god chance for at så mange som muligt ser opslaget.
Facebook Annonceringspakker
Det er som regel ikke nok KUN at lave opslag på Facebook i 2020, da Facebook kun viser dine opslag til en vis procentdel af dine følgere – altså ikke dem alle sammen. Annoncering er derfor en vigtig del af markedsføring på Facebook, hvis man gerne vil have flere kunder.
En Annonceringspakke kan indeholde fra 2-6 annoncekampagner, som vi udarbejder efter jeres ønske. Vi rådgiver jer igennem hele forløbet ud fra vores erfaring omkring, hvad der giver de bedste resultater – og vi sørger naturligvis også for løbende optimering og tilretning af annoncerne.
Opsætning af målgruppe(r) er ligeledes med i vores Facebook annonceringspakker. Det er utrolig vigtigt at være præcis i din målretning, så du undgår at bruge penge på at vise annoncer til brugere, der ikke er interessante for din forretning.
Mange begår den fejl at de udelukkende booster opslag til standardmålgruppen, som er “dem der synes godt om din side i forvejen + deres venner”. Det er nemt, hurtigt og kræver ikke nogen speciel viden – men det er oftest et spild af annonceringspenge. Det er langt mere effektivt at udarbejde reel annoncekampagne med en præcis målgruppe baseret på:
- Demografi, (Fx. alder, køn, geografi, sprog)
- Interesser (Fx. sport, musik, indretning, skønhed)
- Jobrelateret data (Fx. ejer af virksomhed, indkøber, salgschef, iværksætter)
Det kan også være en god idé at importere en målgruppe, hvis du har allerede en liste med dine kunders emails/telefonnumre. På den måde kan du f.eks. markedsføre dig på Facebook direkte til personer, der allerede er tilknyttet din forretning, men som ikke i forvejen følger jer på Facebook.
Det er ligeledes muligt at målrette annonceringen til personer, der har besøgt jeres hjemmeside ved opsætning af en såkaldt “Facebook Pixel” på jeres hjemmeside. Det er også inkluderet i vores Facebook markedsføringspakke, da det er næsten umuligt at lave en effektiv annonce uden den data, som en Facebook Pixel kan give.
Kontakt os for en uforpligtende snak om jeres markedsføring på Facebook.