Opdateret januar 2020
Vi støder indimellem på virksomhedsejere, som er i tvivl om, hvorvidt de overhovedet har behov for at få en hjemmeside. De kan have svært ved at se alle de fordele, som en hjemmeside kan give deres forretning.
Det har fået os til at udarbejde denne liste med 7 gode grunde til at have en hjemmeside.
1. Skab troværdighed
Når du investerer i en hjemmeside til din virksomhed signalerer det både professionalisme og seriøsitet. Dine kunder (og potentielle kunder) vil finde en tryghed i at du har en officiel præsentation online, hvor dine kontaktoplysninger samt information om dine ydelser er let tilgængelige.
I tiden der er gået, siden vi oprindeligt offentliggjorde dette blogindlæg, er dette kun blevet mere relevant. I 2020 er der mange, der researcher en virksomheds hjemmeside, inden de foretager et køb. Og hvis du ikke har en professionel hjemmeside, så risikerer du at miste kunder.
2. Bliv synlig
94% af alle danske husstande har adgang til pc og internet i hjemmet. For ikke at glemme alle de danskere som ‘googler løs’ fra deres mobiltelefoner, hvilket i 2020 sker i højere og højere grad.
Med en hjemmeside har du langt bedre mulighed for at blive synlig i søgemaskinerne, og dermed gøre opmærksom på dit brand. Vi lever i en tid, hvor folk tyer til internettet, når de skal finde en restaurant, en håndværker eller andet. Hvis du ikke er synlig på internettet, så får du højst sandsynligt svært ved at skaffe nye kunder.
3. Sælg mere
En hjemmeside er ikke kun en måde at brande din virksomhed på – du kan også anvende hjemmesiden som et stærkt salgsværktøj. Og her taler vi ikke kun om webshops, som er et helt kapitel for sig selv, men om hjemmesider generelt.
En hjemmeside med godt og relevant indhold, (som fx. billeder og tekst om dine kerneydelser) kan hjælpe dig i hele din salgsproces. En hjemmeside gør det også nemt for dig at dele dine referencer og kundeanmeldelser med omverdenen. I stedet for at være nødt til at fortælle dine kunder om alle de referencer og projekter, du har lavet før i tiden, kan du på din hjemmeside blot henvise og præsentere dem.
Og hvis du har gjort et godt stykke arbejde, så skal kunderne nok tage fat i dig.
4. Spar penge på annoncering
At have en hjemmeside er faktisk en af de billigste måder at markedsføre sig på. I 2020 er online markedsføring blevet dyrere, end det var tilbage i 2016, men det er stadig langt billigere end at reklamere i offline medier, som fx. avis-, bus- eller TV reklame.
Du kan få meget mere for pengene ved at bruge online annoncer, såsom Google Ads, der sender brugerne direkte ind til din hjemmeside – og du betaler kun, når der klikkes på annoncen. Hvis du har en god Google Ads konsulent, kan du sikre dig, at du får investering mange gange igen.
5. Vær tilgængelig for dine kunder
Hvis du har en fysisk butik, så risikerer du, at folk møder op på din adresse forgæves, hvis der er lukket. Hvis kunden ringer uden for normal arbejdstid, kan de kun lægge en telefonbesked – og det er langtfra alle, der gider at gøre det, hvis telefonen ikke bliver taget. Men med en hjemmeside sørger du for at dine kunder aldrig går forgæves.
Du skal ikke tænke på din telefons åbningstid eller at din butik er låst af for natten, fordi dine potentielle kunder vil alligevel kunne finde dig – 24 timer i døgnet, alle årets 365 dage. Har du en fysisk butik, kan du endda overveje en ny webshop, så du også kan sælge dine varer online, når butikken har lukket.
6: Giv god kundeservice
De fleste større virksomheder har en kundeserviceafdeling med bemandet telefon og e-mail. Selvom det kan være ganske hyggeligt at besvare telefonopkald og e-mails dagen lang, så giv dine kunder en anden mulighed også. Hjælp til selvhjælp!
Med informationer, guides og “ofte stillede spørgsmål” på hjemmesiden, kan dine kunder selv finde de fleste svar på deres spørgsmål. Hvis du f.eks. har en blog, hvor du skriver godt, relevant indhold, er der desuden større sandsynlighed for, at Google vælger at vise din hjemmeside i de organiske søgeresultater. Det kaldes bl.a. også content marketing, og det lever i bedste vilkår i 2020.
7: Spar tid på at have en hjemmeside
I forlængelse af punkt 6 med mere effektiv kundeservice, så vil du også kunne spare en masse tid på at have en hjemmeside. Ikke kun på kundeservice, men også i dit salgsarbejde.
Dine potentielle kunder kan nemt lære dig og dine services at kende, uden at du er nødt til at sende dem en masse materiale hver gang. Du kan også opfordre folk, der læser teksterne på din hjemmeside, at ringe eller skrive til dig, hvis de vil høre mere. På den måde får du varme leads, når kunderne er interesserede.
Kan du komme på flere gode grunde, eller har du kommentarer til dette indlæg?
Skriv din kommentar herunder.